Nu er det snart Addis-tid!

Nu er tiden ved at være til at jeg smutter afsted mod Etiopien, og spændingen stiger dag for dag. Ugerne op til har været hektiske og en masse ting skulle ordnes inden sådan en afrejse. Der har blandt andet været en masse abbonnementer som skulle afmeldes, vacciner der skulle tages, medicinlager der skulle købes ind og en hjemmeside der skulle op og så:D

Undervej nåede jeg også at få panik over at jeg ikke kunne nå at få et visum i mit pas, fordi den skulle sendes "helt" til Sverige, da det er den nærmeste ambassade. Problemet er løst - eller lad os sige det sådan at jeg ihvertfald er i den naive tro på det. Min kontakt person dernede havde skaffet et arbejdsvisum, som jeg troede jeg skulle have i passet inden afgang, men som han mener at jeg bare skal have i lufthaven, "visa on arrival" som det hedder. Udfordringen kunne godt gå hen at blive, at det ikke er muligt (det mener mine konktaktpersoner på KU ihverfald). Nå men jeg skriver jo igen, om det lykkes at komme ind i landet, så finder I ud af det. Det er trods alt første skridt!

 

Hvad er det så liiige at jeg skal lave i Etiopien?

Det er et ganske godt spørgsmål, som jeg kun delvis kan svare på, da jeg endnu ikke er 100 % sikker på, hvad de gerne vil have mig til dernede. Men nu vil jeg prøve at forklare lidt om, hvad det er jeg er ved at kaste mig ud i:

Jeg har snakket med min gamle vejleder, Marina Bergen Jensen, på Københavns Universitet (KU), som er projektleder på "Water resilient green cities in Africa" (WCA), der er et samarbejde mellem KU, universitetet i Addis Ababa og universitetet i Dar es-Salaam og som er støttet af Danida. Projektet handler om at man skal bruge regnvandsløsninger, som et vigtigt element i at tilpasse storbyerne i Afrika til de klimaforandinger de står overfor, og som skal tænkes sammen med nye grønne områder og bedre lokal planlægning og forankring. Der er fokus på de særlige udsatte områder, hvor folk er mere sårbare. I Addis gælder det at størstedelen af byen består af slum-områder. Her er det vigtigt at gøre bydelene mere modstandsdygtige overfor de store forandringer, hvor både klimaet og den rivende udvikling spiller ind, så de i højere grad kan stå imod de risici for oversvømmelser og tørke der kan komme i fremtiden.

Helt konkret så er jeg sendt derned i et samarbejdsprojekt med KU, hvor de støtter mig lidt finansielt i fht. flybillet, husleje, vacciner og rejseforsikring. Resten er selv-finansieret, så det er egentlig et frivilligt arbejde, som er støttet med midler fra KU.

I Addis skal jeg både arbejde på kommunen og sammen med deres lokale universitet. Jeg har fået at vide af min kontaktperson, som er projektlederen fra Addis Universitet, at jeg vil komme til at side på "the general manager's office", hvilket i en dansk betegnelse nok ville være kommunaldirektørens kontor. Da det er et ønske fra kommunen side, så betyder det også at de meget gerne vil støtte dette samarbejde, og forhåbenligt vil jeg også få en god position, til at komme ud over rampen med nogle ting.

Jeg skal også være i tæt samarbejde med universitetet, hvor jeg blandt andet skal følge de 3 phd-studerende som er i gang med projekter inden for WCA, og hjælpe på vej med at skabe grundlag for at de projekter som universitetet arbejder, kan bringes igennem hos kommunen.

Det er overordnet hvad jeg skal lave, som jeg har forstået det. Jeg vil uddybe det meget mere, når jeg har fået fodfæste dernede (til dem som kunne finde det interessant!)

Læs mere om WCA.

(Foto lånt fra http://www.felicitycrawshaw.com/blog/)

Add comment


Security code
Refresh

Joomla templates by a4joomla