Første uge på gyngende arbejds-grund

På sådan en søndag aften efter mørkets frembrud, hvor man alligevel ikke kan lave andet end at se film/serier (du er min redningsmand Bjarke!!), tænkte jeg at jeg kunne lave en lille status på min første uge, som har budt på både godt og skidt.

Stor arbejdsopgave

Jeg startede på arbejde i tirsdags, dog med en del komplikationer (dem er jeg god til at tiltrække åbenbart). Jeg blev hentet af Kumalachew, som er min kontaktperson fra universitet EiABC, som tog mig med til kommunaldirektørens kontor, hvor vi skulle have et møde for at forventningsafstemme de kommende måneder. Jeg tror at det er ret uhøfligt at sige ”hva” for mange gange, ikke destro mindre havde jeg ikke noget valg, hvis jeg med et nogenlunde grundlag skulle kunne svare tilbage på kommunaldirektørens spørgsmål og forventninger. Han snakkede simpelthen SÅ lavt, og da vinduerne hernede på ingen måde er lydtætte, overdøvede den tunge trafik og byggeriet på den anden side min nye chefs stemme. Jeg undrede mig over, at han ikke selv hævede stemmen i stedet for at snakke så lavt, men da det var det jeg havde at gøre godt med, måtte jeg jo forsøge at svare på de rigtige tidspunkter (jeg er måske stadig lige usikker på om jeg har sagt ja til for meget… bum bum).

Nå men chefen for afdelingen ”Beautification, parks and cemerteries”, Tsegaye, var også med til mødet, og han sad heldigvis ved siden af mig, med højere stemmeføring og virkede mindre formel, så vi fik en god snak om, hvad han tænkte jeg kunne hjælpe med hos dem. Det viste sig så, at der slet ikke har fandtes en uddannelse i Etiopien, som beskæftigede sig med landskabsarkitektur eller bydesign, før i år hvor de lige har startet en ny landskabsarkitektuddannelse op. Det betyder, at de har stor mangle af viden hos deres ansatte omkring design af byer, af vedligeholdelse og design af parker og generel udvikling af deres grønne områder og det offentlige rum.

Så det de gerne vil have mig til er at undervise alle deres ansatte (de relevante for byudvikling, byggeri, veje, parker ect) i landskabsarkitektur (og klimatilpasning) i et kursusforløb på 5-10 dage (her ville jeg bruge en smily der tabte munden, men kan jeg ikke finde). Jeg prøvede at forklare dem at jeg  er specialiseret i klimatilpasning, og at det faktisk var det, jeg regnede med at skulle undervise i, men de vil stadig gerne have mig til at undervise dem i landskabsarkitektur.

Jeg er mildest talt lige blæst bagud, da jeg 1) ikke har den store erfaring for undervisning 2) ikke er en ”general” landskabsarkitekt, men har arbejdet meget som projektleder og 3) har sindssygt svært ved at overskue denne kæmpe opgave. Men, men.. Jeg synes jo det er super spændende, og er meget beæret over at få så meget tid med deres ansatte og lære dem om mit fag. Så forhåbentlig kan jeg give dem en masse værktøjer, som kan hjælpe dem med at udvikle denne by meget mere fornuftigt. Dog har jeg brug for al den hjælp jeg kan skrabe sammen, så hvis nogen læser dette og tænker at de ligger inde med noget materiale (pp, tekster, opgaver ect.) som jeg kan bruge, så vil jeg være meget taknemmelig.

Al begyndelse er svær

Efter at have fordøjet opgavens omfang, dukkede næste udfordring op. Der er ingen internet i deres bygning, så de vil bestille en USB med internet, men den kommer jo så tidligst en uge efter. Great! Så de regnede egentlig med at jeg bare kunne gå i gang, men sagde at jeg altså have brug for internet, så Kumalachew to mig med til hans Uni (EiABC), hvor jeg kunne arbejde resten af dagen med et relativt langsomt internet (som jeg så fik at vide at var et af de hurtigste de havde). Dagen efter tog jeg til Universitetet tæt ved mig for at finde internet på deres bibliotek – dette er ikke så let at opdrive endda. Det havde de selvfølgelig ikke, så prøvede en netcafe, et teknisk college og til sidst et andet fakultet som endelig havde net. (Jeg bor i et område med mange fakulteter/departments, så det var relativt hurtigt at komme rundt mellem dem til fods). Det sidste sted havde et computerrum hvor kun 8-10 computere ud af 16-18 stykker virkede, og jeg var til samtale hos chefen, som sagde at jeg kun måtte bruge computerne, hvis ingen elever skulle bruge dem. Så jeg havde en computer i max. 30 min...

Torsdag besluttede jeg mig for at tage til mit eget store kontor, og så bruge nettet fra min mobil, som jeg selv købte – i gang skulle jeg! Da jeg kom frem duede computeren selvfølgelig ikke. Den var umuligt at tænde, så kunne pænt sidde og vente til sekretæren eller kommunaldirektøren kom (de er de eneste i bygningen som jeg kender, og ved hører til kommunen). Jeg blev lukket ind på sekretærens kontor af en rengøringsdame, som jeg på ingen måde kunne kommunikere med, men hun havde fanget efter mine utal forsøg på at hive i håndtaget for at se om hun var kommet, at jeg nok gerne ville snakke med sekretæren. Her sad jeg så og ventede i næsten 1,5 time, mens rengøringsdamen pænt sad i hjørnet og ventede på at jeg skulle få hjælp. Endelig kl. 10 kom der et par herre ind på kontoret, hvoraf den ene kunne snakke engelsk (jubiiii!!!) og kunne hjælpe med computeren. Det viste sig at være harddisken, så han udskiftede den med sin egen, og voila så virkede det. Til gengæld havde han nu en computer han ikke kunne arbejde på (visse fordele er der ved at sidde ved siden af kommunaldirektøren).

Frygtelig ulykke!

Fredag var dagen hvor jeg tog min egen computer med og tænkte ”i dag rykker jeg sq!”. Mit kontor er på 8. sal og der er udsigt til en stor del af byen, bjergene i baggrunden, og så et byggeri på den anden side af vejen, som jeg har holdt øje med de dage jeg har været der. Det er super spændende at se hvordan de arbejder, og fuldstædig sindssygt at se deres sikkerhedsforanstaltninger (eller retter mangel på samme). De arbejder på et byggeri på 9 etager, hvor der ingen sider er på, og hernede bruger de træstolper til at bygge ”stilads” af og til at holde på byggeriet tror jeg. De går tit meget tæt på kanten og denne morgen sad de på ydersiden af den lille kant på toppen af bygningen, og rodede med de mange træstolper, som af en eller anden grund skulle sættes fast på en anden måde. Jeg tog en video og en del billeder, fordi jeg synes at det var helt utænkeligt at folk arbejde på den måde med livet som indsats.

Midt i arbejde fredag morgen kiggede jeg op af og til og rystede på hovedet af de kære arbejder før jeg endnu engang kiggede ned og arbejdede videre. Denne morgen var ikke helt som andre. For pludselig hørte jeg et brag og kiggede op. En af arbejderne på kantet af øverste etage kæmpede for at komme ind over den lille mur, da fundamentet af ukendt grund pludselig var forsvundet under ham. Jeg hoppede op af stolen og hen til vinduet for at kigge ned på jorden. En mand havde mistet livet og var ikke så heldig som hans kollega, der blev hevet i sikkerhed på taget. Et voldsomt spektakel bredte sig på gaden, som egentlig var afskærmet fra byggepladsen med et ugennemsigtigt hegn af noget der ligner tagplader. Folk strømede til pladsen og væltede dele af hegnet for at komme ind, og en mærkelig summen/lyd kom fra dem, som jeg tror er en gestus til den døde eller noget man siger, når man sørger. Der gik lidt tid før at nogle folk tog manden op og løftede ham mod vejen. De skulle igennem hegnet, som stadig kun havde huller i sig, hvorfor folk begyndte at sparke og hive meget ekstremt for at få det ned, så hurtigt som muligt, så mændene med den afdøde kunne komme ud fra pladsen. Sindssyg mange mennesker var samlet omkring hullet og nogen hiver fat i den afdøde og vil ikke giver slip igen. Det opstod en lille kamp for at få ham hen til en ladvogn som holdte på vejen, hvor de smider ham op, som var han en sæk kartofler. Der var blod overalt og hans ryk var helt sikkert brækket (nok også mange andre steder) taget i betragtning, hvordan han faldt sammen på ladet.

Da de kørte væk med ham, stod jeg stadig helt chorkeret ved vinduet over det jeg lige havde oplevet. Efter lidt tid satte jeg mig på min stol igen, og begyndte bare at græde helt vildt. Jeg fik ikke lavet noget de følgende par timer, fordi jeg smågræd i mere end 1,5 time og kunne heldigvis skrive med min søster, fordi jeg virkelig bare havde et behov for at dele denne frygtelige oplevelse med nogen. Jeg er selv ret overrasket over min reaktion, men for fanden hvor er det dog grusomt.

Social weekend

Det har været en intens uge, som heldigvis sluttede af med et par gode sociale oplevelser – det har jeg virkelig også haft brug for!!

Fredag aften var jeg til et arrangement for alle udstationerede folk i Addis, hvor vi mødtes på en fin restaurant, og så gik det bare ud på at mingle.  Jeg endte så med to fulde slovakier og en ældre herre fra USA – my luck. De to fulde, og ret upassende herrer forlod hos heldigvis efter noget tid, da de trængte til at sidde ned, og i stedet fik jeg blandt andet snakket med Daniel fra USA, som er en vild eventyrer, Meredith fra USA, som er udstationeret i den amerikanske ambassade (som jeg jo allerede er ret gode venner med *host *host), Natalie fra UK, Petra fra Tyskland og Manuela fra Østrig. Alle er super søde mennesker og nogen jeg skal mødes med igen. I dag var jeg blandt andet på et marked/bazaar med Meredith og Natalie, som var super spændende med mange håndlavede ting – købte papaya/ginger jam til mine bananpandekager :D

Lørdag hang jeg ud med en landskabsarkitekt fra Kumalachews Universitet EiABC, som jeg mødte tirsdag derude. Hun er i starten af 30’erne og kører deres nye linje med landskabsarkitektur. Hun viste mig rundt flere steder og gav mig en masse gode fif til butikker og steder. Det var virkelig en spændende dag og SÅ dejligt at have nogen at hænge ud med – det er sq min store udfordring på de lange mørke aftener hernede. Vi har allerede aftalt at skulle i Spa næste weekend – så jeg kan fejre min fødselsdag med et helt rigtig bad og så oven i købet massage.. Åh, jeg glæder mig!!

So long!

 

 

 

 

Comments   

0 #1 Karl Johan Gabel 2015-11-22 20:12
Hej Jasmina.
Frygtelig oplevelse du havde fredag, og er ked af at jeg først så det efter kaffepausen, men godt at Daphne så var der til at skrive med dig.
M.h.t. arbejdsopgaverne er det da rart at høre at du måske har taget munden for fuld :D. Det lyder da som en meget spændende udfordring og noget der kan være godt at få på CV'et når det er vel overstået, for selvfølgelig klarer du også det 8)
Glæder mig til at høre fortsættelsen.
Knus KJ
Quote

Add comment


Security code
Refresh

Joomla templates by a4joomla