Det etiopiske køkken - my version

Så er den fjerde uge hernede gået på hæld og hjemme nærmere julen sig jo med hastige skridt (jeg er kun lidt misundelig). Julen hernede er nærmest ikke-eksisterende, da de jo ikke fejre jul den 24. men først i januar, hvor jeg glæder mig rigtig meget til at se, hvad dét så går ud på!

Jeg hører lidt julemusik af og til og har da købt nogle små juletræer som udsmykning til værelset. Meen det er ikke nok til at komme i julestemning, hvilket egentlig er fint nok, for så savner jeg heller ikke den danske jul så meget!

Lørdag var jeg til julefrokost hos den danske ambassade, hvor jeg fik stillet sulten med lækre danske juleretter. Nøj, det var lækkert at få noget mad som man ”kender”, og som minder én om jul. Det blev kørt frikadeller, hjemmelavet leverpostej, sild, rejsesalat, rødkål, risalamande, vaniljekranse og meget mere indenbords. Fantastisk! 

Mad!

Som jeg tidligere har nævnt, så er mit køkken jo relativt simpelt udrustet – jeg har en pande, kasserolle, 5 små bøtter med låg, 2 x: tallerkerne, glas, gafler og sker, og så min medbragte urtekniv (som er guld værd!). Med disse remedier er det jo begrænset med omfanget af fancy retter man kan lave, og da jeg er begyndt at kigge efter et andet (mere ”vestligt”) sted med rindende vand og et køkken man kan bruge, så gider jeg ikke kaste for mange penge efter køkkenudstyr, hvis jeg f.eks. skal flytte om en måned.

Maden fylder dog stadig utroligt meget i min dagligdag, så derfor har jeg beskrevet nogle af de udfordringer og forskellige retter som min dagligdag består af. Der er både gode og mindre gode madoplevelser, som I også kan se på billederne.

Morgenmad: Jeg har fundet noget musli i et supermarked som jeg er begyndt at spise til morgenmad som variation til banan-pandekagerne. Men muslien er sindssyg hård, så første dag jeg spiste det, fik jeg helt ondt i kæberne af at tykke så meget. Så er begyndt at tage bananstykker i for så glider det lettere ned – og bananerne hernede er jo super lækre fordi de er helt friske J

Frokost: På hverdagene hvor jeg er på arbejde, spiser jeg næsten aldrig frokost fordi jeg ikke har nogen at spise med. Man har normalt en times pause fra 12:30-13:30 hvor man kan gå ud i byen og spise. Men for mig er der også noget socialt over at spise og siden jeg jo sidder på eget konto og ikke kan snakke med sekretærerne (tror heller ikke man spiser med dem), så gider jeg ikke til at bevæge mig ud på gaden for at finde et sted jeg kan sidde selv og sluge sin mad, hvorefter at vende tilbage til kontoret. Det tager let en time, og så vil jeg hellere få noget for hånden og gå allerede kl 17, så jeg kan besøge mit stamsted på vej hjem og nyde maden i ro og mag inden det bliver mørkt. 

Jeg prøvede en af de lokale ”vestlige” cafeer, Kaldi’s Cafe, en dag til frokost – menukortet bestod primært af sandwiches så besluttede mig for at vælge ”egg-sandwich” og en banansmoothie. Selvom jeg virkelig glædede mig til denne sandwich som jeg forestillede mig med æggesalat i, så gruede jeg også for om det mon var noget helt andet jeg fik. Og ganske rigtig, ingen æggesalat til mig. I stedet en hvid bolle med et stykke plain æggekage inden i, uden noget som helst andet, og nå ja, så med pomme fritter til. Hm, det var sq lidt tør, og alt det hvide brød har min mave heller ikke godt af – så foretrækker til hver en tid injeras!

På mit nye kontor ved Construction Department har jeg snakket med chefen og spurgt om sekretærerne ikke kan bringe mad til én og det kan de godt. YayJ. Men i går spurgte jeg så sekretæren, og hun sagde (oversat af en anden da de ikke rigtig snakker engelsk) at maden i deres ”kantine” ikke er så god for min mave, så jeg skulle gå ud på gaden og finde et sted – back to status quo. Så vente tilbage til kontoret og sagde at jeg bare ville gå tidligere så. Jeg var desværre lidt hang-overed, så hun reddede bogstavlitalt min dag da hun med hendes veninde (de sad og hyggesnakkede hele eftermiddagen fra. 11-16, ved ikke om det er normalt) kom tilbage med en gang injeras med fyld kl 14. Jeg var SÅ glad og det var min mave også!!

Jeg ved ikke hvordan det bliver fremadrettet, men håber jeg også kan få leveret noget mad, så jeg ikke selv skal bruge tid på det. Og de laver tydeligvis ikke så meget, så kan de jo godt gå en tur og hyggesnakke imens J

Aftensmad: Jeg spiser ofte på mit stamsted ”Solola Cafe and restaurant”, hvor jeg altid spiser injeras – hvilket er virkelig lækkert! Injera er deres nationalret, som både kan spises morgen, middag og aften. Det er en slags ”sur” pandekage lavet af teff (gluten fri og meget sund), der kun er bagt på den eneside og med en masse lufthuller. De laver dem på nogle kæmpe pander, og servere dem på et fad hvor de ligger lidt foldet sammen og med de forskellige sovse og grønsager ovenpå. Man spiser det med fingerne (kun én hånd), hvor man brækker injeraen i mindre stykker og samler sovs eller grønsager op med den. Det er super lækkert og spiser det cirka dagligt. Elsker specialt deres linsesovs, kål og rødbeder. De er virkelig en evne til at få sindssyg meget smag ud af simple ting.

Jeg har netop opdaget et supermarked som sælger frisk humus, hvilket jeg spiser til aftensmad sammen med fladbrød, når jeg har mulighed for at komme forbi stedet og købe det (det ligger i den anden ende af byen). Hvis jeg spiser hjemme, så er det eneste jeg har lavet indtil nu er rørær med stegte rødløg og tomater (lavet med en gaffel). Det er som om det smager af meget mere hernede end i Danmark, men det hele er jo også frisk fra marken, hvilket jo smitter af på smagen!

Jeg er tit ude og spise, og har fundet et par lækre steder. På det pænere restauranter kan man få main course til omkring 150-200 birr (delt med tre så har du den danske pris). Men deroveni skal der drikkevarer, taxes (15 %) og tips. Jeg var på en lækker italiensk restaurant, Mamma Mia, hvor vi fik en lille flaske vil hver og 3 retter og det løb op i 500 birr. Det er helt sikkert en anden pris end når jeg besøger min stamcafé, hvor jeg spise injera og får drikkevare til i alt 35-50 birr. Det er tydeligt at se på priserne om det er rettet mod lokale eller turister! De lokale ville aldrig have råd til Mamma Mia. Sådan en aften som vi havde ville cirka svare til 1/5-1/6 af en gennemsnitlige månedsløn hernede.  

Fasten

Som vegetar og veganer er det super let at leve hernede, selvom man går ud og spiser ofte, da de fleste etiopierne (de othodokse) faster minimum 180 dage om året. Det er hver onsdag og hver fredag og så er det 40 dage op til deres jul og 56 dage op til påske. Fasten betyder at de først må spise efter deres eftermiddags messe kl. 14, og så må de ikke spise nogen som helst former for kød eller dyreprodukter (æg, smør, mælk, ost ect.) Det betyder også at alle restauranter hernede har fasten-meals, som undgår netop disse ingredienser, og ligeledes har mange kager og desserter også faste-udgaver. Jeg er specielt opmærksom på det fordi Nat som jeg bruger meget tid med hernede er veganer, så hver gang vi er ude og spise, kigger vi efter hendes kriterier. Det gør ikke rigtig mig så meget, da jeg er stor fan af grønsager, og faktisk er det en tiltalende livsstil, da det jo er med til at skrue ned for CO2-udslippet ved at skærer kødet væk. Hernede er de ”tvunget” til at have et god udvalg af veganske retter, men det vil være rigtig svært i Dannmark at få igennem, da kød jo er af stor vigtighed når danskerne går ud.

Jeg håber på at kunne snakke med nogle lokale kokke på et tidspunkt og få nogle fif til madlavningen, for der er helt sikkert nogle gode skjulte tricks og tips som er værd at få med hjem i baggagen. Min udfordring er her at dem der er vant til at lave mad aldrig har været på highschool og derfor på ingen måde snakker engelsk (selvfølgelig en grov generalisering, men min opfattelse er at det faktisk holder vand 95 % af tilfældende)

Kattepasser

Jeg havde snakket med en af mine veninder fra USA, som skulle hjem til jul, om at jeg skulle passe hendes kat med tilhørende hus. Og JO TAK, det ville jeg mægtig gerne, for så kunne jeg komme et sted hen, med et faktisk bad og et køkken man kunne bruge. Da jeg så sidste weekend var til dinner-party hos hende, gik det op for mig, hvad jeg havde sagt ja til. Jeg siger jer det var et lækkert sted! Jeg har siden jeg flyttet herned tænkt, at så primitivt som jeg bor, sådan er forholdende bare i et land som dette, men jeg tog så grueligt fejl! Ambassadefolkene hernede, her skal især nævnes de amerikanske, bor jo som små konger i deres store huse, men egne maids og vagter ved portene døgnet rundt. Det er en helt anden verden end der jeg pt bor, så nu skal jeg altså i gang med at finde noget andet!

Min amerikanske veninde blev dog nødt til meget pludselig at rejse til USA lørdag aften pga. sygdom i familien, så wupty wup så flyttede jeg ind til katten i går eftermiddags. Og her er virkelig skøn! Det sofaer og en lænestol jeg kan hygge i, en kæmpe kingsize seng, en lækkert køkken, gulvtæpper, bruser og drikkevandstank. Her er endda pyntet op til jul med juletræ i stuen, sokker ved pejsen og en kæmpe kranse på døren – total amerikanerstil. I love it, som Ole Henriksen ville har sagt det.

Add comment


Security code
Refresh

Joomla templates by a4joomla