Jul under fremmede himmelstrøg

Julen kom hurtigere i år, og vitterligt ud af den blågrå byluft her i Addis. Jeg har haft travlt med alt muligt andet og da julen/december ikke ligefrem er en ”ting” hernede, lagde man ikke mærke til det i dagligdagen. Det resulterede så i, at det pludselig en morgen var juleaftensdag.

December er som regel en virkelig stor ting for mig, så det var sin prøvelse at være væk fra al julehyggen derhjemme, men på en underlig måde fungerede det helt fint – primært fordi at julen ikke var særlig tydeligt, så man glemte lidt hvad man gik glip af, plus at mit nye liv hernede er fyldt med en masse opleveler og travle hverdag, hvor dagene flyver afsted.

 

Optakt til jul

Lillejuleaften hernede var en muslimsk helligdag i år, hvilket jeg fik at vide på mit arbejde kl 15:45 dagen forinden, og det var så ikke engang af mine kollegaer, men i en mail fra universitet. Derfra skulle jeg hurtigt finde ud af om det også gjalt mig og mit kontor, hvilket var en anelse svære end formodet. Jeg prøvede at ringe til min kollega fra ”Construction” og spugte ”Jeg har hørt at det er en helligdag i morgen, betyder det at vores kontor er lukket?” og i stedet for noget ja/nej svar svarede han i lange sætninger, som ingen mening gav, og modsagde sig selv hele tiden (er ret sikker på vi snakkede big time forbi hinanden). Jeg endte med at drage min egen konklusion, og stemple dagen som helligdag og senere om aftenen fik jeg så også en bekræftelse fra min chef. 

Det vidste sig at helligdagen er styret af månens kredsløb, og derfor blev den endelig helligdag åbenbart først fast bestemt dagen forinden, hvilket jeg måske synes er liiidt sent. Men okay, hvem klager lige over en ekstra helligdag! Dagen blev brugt med nogle skønne mennesker primært fra Sydafrika. Jeg havde mødt Thatu uden for min gate i starten af ugen, hvor vi faldt i snak, og vi udvekslede numre så vi kunne ses en af dagene. Hun var på besøge sammen med sin veninde, Sol, fra Argentina hos ambassadøren fra Sydafrika, Pheobe, som også havde besøg af sine to sønner samt sin søster og nevø. Vi brugte eftermiddagen på at lave julekager i form af cupcakes og gingerbread og senere hygge med stand up fra sydafrikaneren Trevor Noah.

Om aftenen fik jeg besøg af Joanna, som jeg forsøgt at lave risengrød til. Meget vellykket faktisk, og hun var vild med det! Det eneste som ikke fungerede var smørret, som var lokalt (lidt osteagtigt) og usaltet, og bare generelt ikke med en særlig lækker smag! Resten af aften blev brugt på snak, snacks og the.

 

Er det jul??

Juleaftensdag var oprundet og det var en ret mærkelig fornemmelse at vågne den morgen. På én gang var jeg super glad, det var jo for pokker juleaftensdag + min ”juleferie” startede samme eftermiddag, men så skulle jeg afsted på arbejde og sidder og kigge på kloaktegninger og diskutere fremadrettet arbejdsopgaver med mine kollegaer, hvilket var lidt et antiklimaks, når jeg ikke kunne lade vær med at tænke på at familien sad derhjemme med fyldte slikskåle (åh, konfekt og mintpastiller!!), skulle afsted til julegudstjeneste og hygge med andesteg og rødkål om aftenen.

Jeg blev hentet af min taxamand Abiy, som tog mig med til Sheraton, byens luksus hotel, hvor aftenens festivitas skulle løbe af stablen. Jeg havde kørt en del med Abiy, da jeg de to foregående uger havde passet et hus i den anden ende af byen, og derfor var kørt med taxa frem og tilbage fra arbejde. Han overraskede mig på vejen til hotellet med et julekort i dagens anledning, som jeg fik sammen med to gaver: danske smør-småkager og et etiopisk tørklæde. Det var meget betænksomt, og som han sagde, så var jeg langt væk hjemmefra på en meget speciel dag, så derfor synes han at jeg skulle have en lille julegave. Den venlighed var dråben der gav følelserne frit løb, så jeg skyndte mig ind på et toilet på hotellet for lige at græde lidt ud i eget selskab inden jeg skulle skype med familien derhjemme. Kunne ikke overskue at sidde i lobbyen og tude foran en masse fine folk, mens jeg skypede med familien derhjemme, så toilettet blev min løsning. Sad, but true.

Jeg fik snakke med min familie, moster, onkel, fætter og kæresten, som alle sad derhjemme i mine forældres hus og hyggede. Derefter mødtes jeg med Joanna (Joe), Derek og Hyejeong + to venner, som blev min juleaftens-familie, og vi tog på Summerfield Restaurant på hotellet, som bød på super hyggelige omgivelser, kæmpe buffet med ligeså kæmpe dessert-buffet (15-20 forskellige ting), samt live pianist – dog kan det diskuteres, hvor godt det så var!

Efter maden gik vi på en top-hyggelig bar på hotellet, hvor nogle fik drinks, mens Joe og jeg holdte os til hjemmelavet varm cacao. Aftenen sluttede foran hotellets kæmpe peberkagehus og kunstige juletræ, hvor aftenen blev foreviget i et utal af billeder.

Første juledag havde jeg valgt at holde fri for at hjælpe en ven med julemiddag, som hun havde inviteret mig til om aftenen.  Jeg stod i køkkenet med Lohle og hendes amerikanske kammerat hele eftermiddagen og forberedte fransk tapas-agtig forret, kylling i karry og crepes til dessert. Kort tid inden gæsterne begyndte at komme røg strømmen desværre og vi måtte sidde i mørket i knap to timer og nyde forretten i fuld udstrækning, da komfuret desværre var på strøm, og derfor gjorde det umuligt at lave hovedretten færdig før sent. Desværre bøvlede jeg lidt med hovedpine/kvalme, så aftenen sluttede for mit vedkommen til midnat, hvor jeg blev hentet af min taxa.

Julefrokost hos naboerne

Søndag var jeg blevet inviteret hjem til Pheobe + co. til frokost sammen med hendes kollegaer. Jeg havde lovet at tage risengrød med, da jeg havde forklaret dem om konceptet lillejuleaften, hvor de synes det lød vældig interessant. Jeg lavede en kæmpe portion, da jeg fik at vide, at der ville komme omkring 15 gæster. Dog er folk ikke altid lige pålidelige hernede og slet ikke punktlige, så selvom jeg kom 10 min forsinket, fordi grøden skulle være færdig, kom de gæster (de fire som dukkede op) først op mod 30-90 min senere og fik mig til at virke meget punktlig.

Thatu, Sol, Debra og Pheobe havde stået i køkkenet hele morgenen og lavet en lækker og ret stor buffet, hvor risengrøden blev desserten og prikken over i’et, som faktisk faldt i rigtig god smag hos dem alle. Pheobes drenge endte med at spise op mod 4-5 portioner, så det må betegnes som en succes. Grunden til at jeg er så overrasket over det er, at det jo er en ret simpel ret, som jeg som udgangspunkt ikke anser for særlig meget. Men da jeg smagte den første portion jeg lavede, var jeg selv også meget overraskede. Damn, det er jo en god ret  (måske især når det er en af de eneste ting der kan minde én om julen derhjemme)– Men måske også mere en dessert, end en hovedret. De folk der smagte den, synes i hvert fald at det lød meget underligt at sådan en ret med masser af sukker og kanel skulle være en hovedret!

 

Nytår = just another party..

Hen over nytår var jeg så heldig at have besøg af Lone (fra mit gamle kollegie), som kom på besøg i en uge for at se mig og Etiopien. Nytårsaften besluttede vi at tage til middag på Sheraton (ja, det er snart ved at blive mit (dyre) stamsted). Her nød vi sammen med Joe den kæmpe buffet og fik gået amok i desserterne (jeg valgte dog bedre til jul, og måtte lade to næsten hele desserter stå). Efter maden mødtes vi med Thato + co. For at tage til fest på en af barene på hotellet. Den første var der kæmpe kø til, så vi tog den anden og lidt mere fancy bar. Her kom der live musik og spillede, men det var mest stille eller lokale sange, hvilket ikke rigtig fik os helt op og ringe. Da klokken nærmede sig nytår, stoppede musikken 10 sec. før, og der blev smækket et stort ur på storskærmen. 10 sekunder efter faldt der balloner ned fra loftet. Det gik mega hurtigt og så var det ligesom det. Jeg nåede ikke engang at finde Lone, som var i baren for at hente drinks.

Det var lidt et antiklimaks, for så specielt var det heller ikke og efter alle ballonerne var sprunget startede bandet igen med den lokale musik, som fik os til at fordufte over til den anden bar efter et stykke tid. Her var der også live musik, men med smæk på og sange man kunne synge med på. Meget mere os! Desværre nåede vi kun de sidste to numre og så sluttede bandet kl 1, til stor skam for os! Men hernede er det jo ”bare” en almindelig torsdag, selvom de faktisk havde forlænget med 1-2 timer i fht. normalt pga. vores nytår.

Vi smuttede tilbage til den første bar senere, hvor musikken var blevet mere danseagtigt og afsluttede aftenen ude på gaden med at prutte priserne ned hos det hav af taxaer, som alle ventede på at være den heldig der løb af med en kunde.

 

Hvordan var det så??

Julen er en helt vidunderlig højtid i min optik, og som barn elskede jeg at lave små opgave for hver dag i december som f.eks. sende julekort, bage småkager, lave duftkurv, lave til-og-fra-kort ect. Hernede har jeg forsøgt at få nogle af tingene med, blandt andet ved at lave risengrød, bage småkager, været på julemarkeder og lave nellikke-appelsiner. Men af en eller anden grund, så er det på ingen måde det samme, for jeg manglede stemningen med min familie omkring mig, eller sine bedste venner til julefrokost, med kulden der skærer mod huden, de røde lys der svajer i adventskransen og alle de skønne julelys i byen som er med til at lyse den mørke vinteraften op.

Det er ikke til at tage fejl af, at jeg savnede julen, men når det er sagt, så har jeg hernede fået en oplevelse med på min vej i livet, som jeg på ingen måde ville have været foruden. Jeg har nydt december fuldt ud sammen med juleaften og nytår, bare på en nogen anden måde end normalt. I morgen går det så løs med etiopiernes juleaften, og i dag har jeg fået før fri, fordi min sekretær (som skal låse efter mig) skulle hjem og lave julemiddage til Christmas Eve som jo er i dag. Så herfra lyder endnu en gang et ”glædelig jul” 

Add comment


Security code
Refresh

Joomla templates by a4joomla