Voldsomme protester og badeferie

Jeg var så heldig at få besøg af min veninde Lone hen over nytår, som havde besluttet at komme ned for at se, hvordan det hele stod til hernede. Derfor satte jeg mig for at undersøge mulighederne for at komme uden for Addis og se en del af landsiden (for SÅ skøn er Addis altså heller ikke).

 Se billeder fra turen her 

Voldsomme protester omkring Addis

Kort før jul blev jeg inviteret ind på den danske ambassade til en snak om alle de protester som foregår omkring Addis. Kommunen har lavet en ny masterplan, som siger at byen skal udvides ud over kommunegrænsen og ind i Oromia regionen, som omkranser hele Addis. Her skal de små landsbyer omkring byen og markarealer integreres i byen, hvilket har resulteret i en masse protester fra studerende på disse kanter. De vil ikke være en del af Addis, de vil beholde de mindre byers identiteter og vil ikke afgiver deres kostbare jorde til udvidelsen. Protesterne har stået på siden slutningen af november, og der er ikke rigtig nogen, som ved noget om, hvad der foregår. Selv ambassaden kunne blot sige ganske overordnede ting som ”Der er protester omkring Addis”, ”Vi ved ikke hvornår de næste gang dukker op” ”Unødig udkørsel fra byen frarådes ” (med mindre det er stik syd på) og ingen ved noget om dødstallet, som efter det jeg har hørt variere fra 50-200 dræbte studerende. Igen så er det kun rygter, men som jeg har forstået det, så er det regeringen selv som er aggressiv, og at de studerende som laver fredelige demonstrationer, men har også hørt det modsatte fra min taxamand, så det er ikke til at vide. Ihvertfald er der ingen der skriver om det, der er ikke i nogen som nyheder omkring det hernede og er generelt et tys-tys emne, hvilket kunne tyde på den første udgave med en aggressiv regering, som ikke vil have deres aggressive fremfølser ud på alverdens medier.

Bottomline for mødet (den gav ikke meget ny viden) var at turen ned forbi Lake Langano var fredelig og sikker at tage på. Derfor gik jeg i gang med at undersøge mulighederne for en tur derned, som primært ville byde på afslapning.

Ud på landevejen og afsted

Jeg havde snakket med en kammerat om at vi gerne ville afsted, men at jeg var (som altid) i sidste øjeblik, så det resort vi ville på var fuldt booket hele ugen. Han kendte et andet sted, som vi kunne tage til og vi besluttede at joine ham og Mesfin og drage ud på de etiopiske landeveje sammen.

Vi kom afsted lidt sent hjemmefra og havde omkring 4 timer foran os i den varme middagssol, mens vi fløj hen over landevejen med retningen mod syd. Vi gjorde holdt flere gange, hvor mændene hentede lækre forfriskninger i form af vandmelon, jordbær og sågar ”Kath” blade, som de lokale solgte langs landevejen. Eftermiddagen gik egentlig ganske hurtig for der var så meget at kigge på mens vi suste afsted, og med et par stop efter mad, så følte turen ikke nær så lang.

Nær ved Lake Langano (uden at kunne se søen) drejede vi ind af en savanne-vej, som bestod af sand og til tider kæmpe huller efter regntidens mudderpøls. Støven stod ud til alle sider, mens vi tog vejen på tværs af de gnas-tørre savanneveje og de stakkels børn, som kom løbende ud fordi der endelig kom en bil forbi, blev belagt men et pænt lag støv efter bilen havde passeret dem. Planen havde først været at vi ville tage en minibus og hoppe af ved hovedvejen og gå til resortet, men mens vi sad i bilen og kunne kigge ud på varmen og støven, så var vi alligevel ret glad for at vi fandt en anden løsning!

Fremme ved African Vacation blev vi ledt til vores hytte, som var en ganske stor lerhytte med stråtag og hele 3 forskudte etager med plads til 6 overnattende gæster. Lone og jeg besluttede at tage en dukkert i søen, mens solen stadig var fremme. Langano Lake er den eneste sø i Etiopien man kan bade i, da de andre har en speciel parasit i deres vand, som kravler ind under huden, og som kan give blodforgiftning, hvis man forsøger at tage den ud og den ”knækker”. Derfor findes der også en del resorts omkring søen, som giver forskellige muligheder alt efter humøret for afslapning/aktivitet/wildlife.

Da vi kom ned til vandet blev vi måske lidt overrasket over den mørkebrune ugennemsigtige farve, som vandet havde. Altså jeg forventede ikke krystalklart vand, men alligevel!! Vi prøvede at gå ud i vandet for at mærke temperaturen og bunden, og stranden var fyldt med sten i alle størrelser. Da det hverken er særlig rart at gå på/i og da Lone havde brækket benet droppede vi dukkerten og gik i stedet en tur langs stranden, hvor der max. var omkring 10 personer i alt – så det er altså ikke et sted overrandt at turister! Vi gik i stedet op til poolen ved hovedbygningen og nåede en dukkert dér i stedet. Her gjalt det om at holde hovedet højt og lade være med at kigge på de mange ting/insekter der flød i vandets overflade, mens man svømmede frem og tilbage! Vi nåede det inden poolen ”lukkede” kl 18, og efter et skyl gik vi udenfor resortet ud på savannen for at se solnedgangen. Vi gik ikke særlig langt væk fra stedet, men blev alligevel mødt af både børn med hænderne fremme og som kun har lært frasen ”give me money” og et par unge mænd som fulgte efter os og ville høre, hvad vi lavede.

Aftenen stod på (dårlig) mad på hotellet og en masse drinks  til mig og øl til de andre, som vi kunne nyde helt alene i baren!

 

(Vores hytte udefra)

Safari i Nationalparken

Dagen derpå tog vi til Abiata-Shala Lakes National Park, som ligger tæt ved Lake Langano. Parken består af to kæmpe søer Lake Shala (Etiopiens dybeste sø på op mod 260 m) og Lake Abiata samt en stor park omkring søerne. Vi kørte hen til Lake Abiata, hvor kæmpe flokke flamingoer holder til. Den lille Yaris var ikke glad for de kæmpe sandbanker, så vi satte bilen og gik i stedet resten af vejen hen mod søen. På vejen fortalte vores guide at søens vandstand mindskes radikalt pga. et stort firma, som bruger søens saltvand til at producere salt. Guiden havde sat en pind ved vandkanten for 20 dage siden og pinden var allerede måske 20 meter væk fra den aktuelle vandstand.

Flamingoerne stod i hopetal og vi fik taget en masse billeder af de pinke skabninger. Det var et smukt syn, som vi nødt mens vi gik der i den bagende sol for at komme tættere på.

På tilbagevejen holdte vi ind i grøften et sted, hvor vores guide ville have os til fods ind i området. Her så vi blandt andet et par vildvin, en flok antiloper og en struds ret tæt på, som vandrede stille omkring. Tilbage til bilen og gennemkogt af solen tog vi mod et andet resort, hvor vi blev lovet os en dejlig sandstrand. Vi kom hurtig ud af tøjet og blev kølet ned i strandkantens semivarme vand (gys, for de kolde understrømmer!). Lone mente at temperaturen var omkring en dansk strand på en sommerdag.

Vi blev på stranden og nød solen og lidt injera (som desværre havde lidt for meget strand-tema over sig, med knasende sandkorn i injeraen) inden turen gik hjemad igen.

De dansende børn

På de sandede veje fra hovedvejen og til og fra resorterne var det masser af børn, som, når de kunne hører en bil på mange meters afstand, løb ud på vejen og stod og dansede en traditionel etiopisk skulderdans foran bilen. De flyttede sig kun i sidste øjeblik inden bilen ramte dem og derefter begyndte de at løbe ved siden af bilen. Nogle af dem kun fortsætte ufattelig længe, og pga. vejens farbarhed, kunne vi ikke kører særlig stærk, hvilket gav dem håb for at kunne følge med os.

Børnene og familierne har bestemt ikke særlig mange penge i dette område og stederne er ufattelig golde, så det er umuligt at dyrke nogen form for afgrøder, hvis ikke regntiden lige har været der. Det var helt sikkert en øjenåbner for mig, og Lone gad også udtryk for, at denne tur virkelig havde givet hende en fornemmelse af at have været i Afrika.  

 

 

 

Add comment


Security code
Refresh

Joomla templates by a4joomla