At flytte til et uland - Et nyt kapitel

Havde nogen spurgt mig for bare et år siden, om jeg vil kunne slå mig ned i Afrika, vil jeg på hver en måde have afvist tanken. Hvad skulle jeg dog lave i et udviklingsland og så tilmeld flytte væk fra alt det jeg elsker så meget omkring Danmark. Man har som sagt et standpunkt til man tager et nyt, så nu er jobbet afviklet, lejligheden overdraget og alle mine ting pakket i kasser. Ethiopia here I am!

Jeg mødte denne her fantastiske fyr på et meget kaotisk tidspunkt, hvor alt omkring mig pludselig ramlede sammen, men på en eller anden måde fangede han min opmærksomhed og han hjalp mig igennem en ret svær tid. Efter et langt besøg hos ham og mit andet ”hjemland” Etiopien i september stod det klart for mig at jeg ikke havde lyst til at være så langt væk fra ham. På dette tidspunkt hungrede jeg også efter at der skulle ske noget radikalt anderledes i mit liv, så med ham inde i billedet blev det klart, at jeg selvfølgelig skulle tilbage dertil. Jeg skulle udleve mit afrikanske eventyr, og det var HAM jeg skulle gøre det med!

At træffe en SÅ omvæltende beslutning er ikke let, men med de rigtige mennesker omkring mig, blev det alligevel ikke helt fjernt for mig. Jeg fik både snakket med universitetet og city administrationen i Addis omkring arbejde, snakket med en veninde på ambassaden om selve flytningen og mærket efter i mig selv, om det var det her jeg virkelig ønskede. Det var det! Og hu hej, så kunne det ikke gå for langsomt med at komme hjem og i gang med alt det praktiske for at kunne nå til Etiopien.

Første skridt var at fortælle familien derhjemme om mine forestående planer.  Det var noget som jeg bestem gruede for, da det ikke er det fedeste at fortælle ens nærmeste, at man flytter 6.000 km væk fra dem. Jeg fandt hurtigt ud af at mange af mine arbejdskollegaer (som havde børn på min alder og lidt yngre) i den grad kunne sætte sig i mine forældres sted. Det blev altid som noget af det første spurgt ”Hvordan har din mor det med det?”, og ganske sandt er det nok også hende som har haft det sværest ved at vende sig til tanken.

 

Når man flytter væk fra Danmark..

Ud over at fortælle det til familie og venner var der også en meget lang liste med praktiske ting, som jeg skulle tage mig af og undersøge til bunds. Et lille udpluk heraf:

  • Opsige arbejdet
  • Fix udflytning, opmagasinering af mine ting og fremlejekontakt til min søster
  • Undersøge forsikringsmuligheder nu og her og for fremtiden
  • Undersøge sygesikring for udlandsdansker
  • Undersøge vacciner
  • Skaber kontakter og grundlage for fremtidige samarbejdspartnere i Addis
  • Snak med potentielle arbejdsgivere i Addis
  • Sidste lægetjek og tandlæge besøg inden jeg er ude af det danske sygesikringssystem
  • Flytte ting til Addis
  • Opsige diverse medlemsskaber
  • Undersøge pros/cons for A-kasse og fagforeninger

Listen er meget lang og overvejelserne mange. At flytte til udlandet, især et udviklingsland, har sindssyg store konsekvenser for den sikkerhed, man som dansker normalt befinder sig i, da vi jo er opvokset i verdens nok bedste velfærdssystem. Vi er vant til at der ALTID er nogen til at hjælpe én, hvis der er modgang i livet, om det gælder sygdom, skole, alderdom, arbejdsløshed ect. Men at stå med fødderne i den etiopiske røde muld og med et lokalt arbejde på hånden er bare en helt anden verden uden sammenligning. Det er jo blandt andet også dét, der er med til at gøre det spændende (dog alt med måde :D)

 

Før-besøg i Addis

Efter at have sagt op på jobbet og indset at jeg havde 4 ugers ferie tilbage (og kun to måneder inden afgang), og efter en god snak med min chef, besluttede jeg mig for bruge en ferieuge og drage syd på til Addis på et lynvisit i starten af december for at komme lidt nærmere et job i Addis. Det viste sig at være en rigtig god beslutning på mange punkter.

For det første var det rart at komme ned og mærke efter igen, om det stadig var det jeg ville og denne vej jeg skulle følge – og det var det i dén grad!!

For det andet så kom jeg også lidt i bekneb med mit visum, som udløb 4 dage efter ankomst. Jeg er stadig knyttet til universitet hernede, hvor KU har et projekt kørerende, hvilket er det samme projekt, som jeg var knyttet til sidst jeg var hernede. Derfor tog jeg kontakt til mine kontaktpersoner, og universitet i Addis lovede at hjælpe mig med visummet, jeg skulle blot møde op mandag morgen kl 9. Det viste sig så, at det jo minimum ville tage en uge, så visumet først ville være klar ugen efter (mens jeg havde afrejse lørdag). Jeg snakkede med en god ven, som fortalte skrækhistorier om en veninde, der pga. udløbet visum (2 dage over tid) var blevet tilbageholdt i lufthavnen og senere skulle i retten for det. Min situation var desværre endnu værre, da mit ID var taget fra mig for at blive fornyet, og jeg derfor intet bevis havde på, at jeg var kommet legalt ind i landet, så hvis de ikke kunne nå at forny, ville det smarteste være at forlænge rejsen til visummet var i hus. Heldigvis, med lidt god vilje og ekstra penge, kunne jeg torsdag eftermiddag hente mit visum og slap for udsættelse, dog slap jeg ikke for bekymring de første tre dage indtil det var klart at det kunne lade sig gøre.

For det tredje så fik jeg endelig snakket med et par forskellige folk i Addis omkring arbejde, og fik en bedre mavefornemmelse for, hvad der ville være realistisk at gå efter og hvad jeg havde lyst til at lave. Mit største ønske er, at arbejde med byudviklingen af Addis Ababa sammen med kommunen, som jeg tidligere har snakket med. De ytrede et ønske for at få hjælpe til både strategier, udvikling af parker, oplysning om byudvikling, opfølgning på den undervisning jeg lavede her sidste forår, og inspiration fra andre steder. Jeg er klar over, at kommunen ikke kan betale særlig meget, så derfor er min plan også at arbejde med nogle private tegnestuer på projektbasis, og derigennem tjene, så jeg kan få det hele til at løbe rundt. Jeg er også tilknyttet universitetet, som jeg har været i kontakt med siden min alle første dag hernede, men føler ikke rigtig for de forhold som de tilbyder. Derfor ønsker jeg blot at assistere på nogle mindre projekter og evt. noget undervisning.

For det fjerde så løste min ekstra lille rejse ét andet problem, nemlig transport at mine ting til Addis. Men denne rejse fik jeg to ekstra kufferter ,som jeg kunne fylde og lade stå i Addis, og dermed behøver jeg ikke at shippe noget af sted ved siden af. Så jeg havde i alt 5 kufferter af 23 kg. som jeg kunne proppe mit liv ned i og tage med til Addis.

Efter den lille tur til Addis er jeg helt klædt på til de nye udfordringer her i 2017. Jeg er netop ankommet til Addis efter en dejlig jul i Vejle med Yonas og familien, og efterfølgende nytår og ferie i Stockholm hos hans familie. Jeg er SÅ klar til at starte mit nye liv op og jeg vil glæde mig til at rapportere herfra engang i mellem om alt det nye der sker og forhåbentlig fortælle om en masse spændende arbejde der venter forudJ

 

 

 

Add comment


Security code
Refresh

Joomla templates by a4joomla